OPALSØEN

– EN DEL AF BORNHOLMS HISTORIE

Området vi benytter til tovbanen har en historie. Her kan du læse lidt om den.

Det måske største og mest markante stenbrud på Bornholm, Hammeren Granitværk, blev etableret i1873 af en tysk grosserer Martens, der købte grunden af Allinge-Sandvig kommune.

Virksomheden gik dog ikke tilfredsstillende og den blev udlejet til R.A. Wiinberg, men i 1891 blev bruddet solgt til Wiinbergs svoger, den tyske baron V. Ohlendorff.
Med Tietgen som mellemmand og hovedfigur dannedes aktieselskabet Bornholms Granitværk.

Det voksede sig hurtigt stort, beskæftigede til tider flere hundrede mand, blandt andet mange svenske indvandrere, og 1892 blev Hammerhavnen i Sænebugten etableret for udskibning af produkterne, især sten til Kielerkanalen.

Ud over de store industrianlæg blev der bygget flere huse til direktør, administration og i Sandvig to lange husrækker til stenarbejdere.

Første Verdenskrig stoppede det tyskejede selskab, som ejede hele Hammerknuden. Området blev på bornholmsk initiativ og økonomisk støtte overtaget af staten i 1914.

 

Bornholmerne, med amtmand Valløe i spidsen, havde det mål, at værket skulle nedlægges af naturmæssige grunde, og området skulle sikres på danske hænder.
Staten udlejede stenbrudsarealet til A/S Møller og Handberg, der forøgede bruddets aktivitet. 1927-28 opførtes en stor skærvefabrik, og 1930 blev et stort lasteanlæg opført på Sænehavnen. I 1941 skiftede firmaet navn til A/S Vald.

Handbergs Stenhuggerier og Stenbrud overtog Moseløkken stenbrud ikke langt fra Hammeren.
Moseløkken stenbrud var blevet anlagt af et par købmænd i 1870erne, og efterfølgende drev lokale ejere stenbruddet godt, idet stenkvaliteten var høj, således er stensøjlerne til Nationalmuseet, og elefanterne til Carlsberg leveret fra Moseløkken.

Efter Hammerbruddets lukning blev Moseløkken overtaget af ”De forenede”, som stadig bryder sten i Moseløkken. Det store Hammerbrud blev langsomt afviklet, hele området blev ryddet af staten i 1970erne.

På Nordbornholm var der flere brud i 18- og 1900årene. Blandt de største er bruddene syd for Vang ud mod kysten og lidt længere syd for i Ringebakkerne, bag kystskrænten. Vang granit blev oprettet 1896 og fungerede frem til 1973.

Stenindustrien har været, og er stadig, en betydelig bornholmsk industri, dog med langt færre ansatte.

Tiden efter Hammer brud lukkede.

I 2005 skete en sensationen. Vandrefalken genindvandrede til Bornholm efter at have været borte i mere end 50 år som ynglefugl.
Et par var ved at finde sig tilrette i det gamle Hammerbrud.

Skovdistriktet sørgede for, at området blev hegnet ind således, at disse for øen genindvandrede fugle kunne finde fred og ro til deres forehavende.

Men, det folkelige pres på området til friluftsaktiviteter var stort, og man har fra myndighedernes side måttet opgive afspærringen og tillade forskellige former for ekstremsport.

Vandrefalke har senere flere gange tidligt på ynglesæsonen vist interesse for dette tidligere stenbrud, men har igen fortrukket og med held slået sig ned på tidligere ynglepladser på Hammerklipperne samt ved Mulekleven.

Nu bruges området ved Opalsøen som udflugtsmål, vandring og ekstrem sport. Alle aktiviteter er i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen.

Der er rygter om, at Opalsøen er over 50 meter dyb, ligesom der går rygter om, at der står stadig står maskiner på bunden. Det passer ikke.
Vi har talt med en tidligere medarbejder, som var med til at lukke bruddet ned i sin tid. Han fortalte, at der ikke står maskiner på bunden. Bunden blev fyldt med granit skærver, så der er ca. 10 meter dybt over hele søen.